Slægten Dactylorhiza blev først sent adskilt
fra Orchis som en selvstændig slægt. Nevski
kaldte i 1937 den nye slægt for Dactylorhiza,
og senere i 1947 fik slægten nyt navn af
Vermeulen til Dactylorchis. Men da det er det
ældste navn der har prioritet, skal slægten
kaldes for Dactylorhiza. De forskellige taxa i
slægten Dactylorhiza kan være meget
vanskelige at skelne fra hinanden, da slægten er
meget variabel og de forskellige taxa let krydser
med hinanden. Hvis man kigger i de forskellige
botaniske litterære værker, vil man hurtig erfare
at botanikere, ikke er specielt enige om rangen
af de forskellige taxa inden for denne slægt.

Beskrivelse:
Denne sentblomstrende Gøgeurt er en robust
plante der bliver fra 10 til 40 cm høj.
Løvblade er bredest ved basis, og er uden
pletter. Blomsternes farve er purpurfarvede
med et tydeligt sløjfemønster på læben.

Biologi:
Slægten Dactylorhiza formerer sig næsten
udelukkende ved insektbestøvning.
Hovedbestøveren synes at være uerfarne
humlebier, men også biller og fluer kan bestøve
Sildig Gøgeurt. Når insekterne søger efter
nektar i blomstens nektarløse spore, kommer de
i kontakt med støvkøllernes klæbelegeme,
hvorved de klæber sig fast på insekternes
hoved. Da der ikke er noget nektar hos planten,
flyver insekterne videre til en anden plante for af
søge efter nektar. I mellemtiden bøjer
støvkøllernes stilke sig fremad, så støvkøllerne
passer til støvfanget i den næste plantes
blomster. Humlebier der søger efter nektar i
blomsterne, vil hurtig forlade dem igen for at
flyve videre til en anden plante. Når de er blevet
snydt nogle gange, har de lært at der ikke er
noget at hente i blomsterne, og ignorerer derefter
gøgeurterne. Måske tiltrækkes insekterne af et
sukkerholdigt klæbestof på støvfanget som de
spiser.

Blomstring:
Sildig Gøgeurt blomstrer fra slutningen af juni
til ind i juli, ca. 14 dage senere end
Kødfarvet Gøgeurt

Biotop:
Typen findes hist og her sammen med
Kødfarvet Gøgeurt i lysåbne kalkkær,

Status:
Fredet i Danmark.

Trusler:
Den trues af ændringer i landbrugsdriften,
som f.eks. ophørt græsning, gødskning,
afvanding, opdyrkning og tilplantning.
Den øgede mængde næringsstoffer fra blandt
andet landbruget og især svineavlerne er også
et problem, da det får de næringskrævende
planter til at trives.
Dermed overskygges de små lyskrævende
planter, som med tiden vil forsvinde.