Ordforklaring:

Aks:
En langstrakt blomsterstand med ustilkede blomster.

Basal:
Ved basis af et organ.

Bladplade:
Den brede flade del af et blad.

Bladroset:
En samling grundblade der udgår fra ét punkt lige over jordoverfladen.

Bladskede:
Den stængelomfattende del ved basis af et blad.

Blosterblade:
En fællesbetegnelse for blomsternes bæger- og kronblade.

Blomsterstand:
En samling af tæt til forholdsvis tætsiddende blomster. Hos orkideerne et aks eller en klase.

Buestrenget:
Alle strengene (nerver el. åre) starter ved bladets basis og breder sig ud som en vifte, for så igen, når bladet bliver smallere, at samles mod spidsen af bladet.

Bursicula:
En hindeagtig pung (en del af rostellum) der beskytter det klæbestof, mod udtørring, som retinaklerne er omgivet af.

Bægerblad:
De tre blade (bloster) i den ydre blomsterkrans (hos orkideblomster).

Caudicula:
En fin stilk hos pollinier, der forbinder den sammenkittede pollenmasse med klæbelegemet.

Clinandrium:
Hulrum i støvknappen, hvor den sammenkittede pollenmasse ligger beskyttet.

Dorsal:
Rygsiden. F.eks. det midterste øvre bægerblad.

Dunhår:
Små korte og bøde hår.

Endemisk:
En art med meget lille og begrænset udbredelsesområde.

Ensymmetrisk:
En blomst der ved lodret deling danner to ens, hhv. en retvendt og spejlvendte, sider.

Epichil:
Den ydre del hos arter med todelt læbe.

Epifyt:
En plante der gror udenpå en anden plante, men uden at snylte (ikke parasiterende).

Feromon:
Et sexsuelt duftstof hos insekter (dyr) til at tiltrække det modsatte køn.

Fertil:
Frugtbar. Kan danne afkom ved kønnet formering.

Frugtknude:
Den opsvulmede del af det hunlige formeringsorgan som sidder lige bag blosterbladene (sammenvokset af frugtbladene), og indeholder frøene, som sidder i ét rum fordelt på tre frøstole.

Frøstol (Placenta):
Den del i en frøkapsel der bæger frøene.

Griffel:
Støvvejsstykket mellem frugtknuden og støvfanget.

Grundblad:
Det nedre stængelblad.

Gynostemium:
De sammenvoksede hunlige (støvfang) og hanlige (støvblad) kønsorganer hos orkideerne.

Hindeagtig:
En tynd plantedel der er mere eller mindre gennemskinnelig.

Hjelm:
Hos nogle arter kan blosterbladene (to kronblade, det dorsale bægerblad og hos visse arter de laterale bægerblade) danne en hjelmlignende overdækning over gynostemiumet.

Højblad:
Afvigende blad der sidder på den øvre del af stænglen.

Hybrid:
To eller flere forskellige arter der har krydset. Oftest inden for samme slægt.

Hypochil:
Den indre del hos arter med todelt læbe.

Internodium:
Stængelstykket mellem to bladfæster (knæ).

Kam:
En lille aflang forhøjning på læben af visse arter.

Kapsel:
Den tørre frugtknude, som ved 6 længdespalter åbner sig, så frøene kan spredes.

Klase:
En langstrakt blomsterstand med stilkede blomster.

Klon:
Mange tætstående rodskud fra samme plante.

Knæ (Led):
Bladfæste på en stængel.

Konnektiv (knapbånd):
Det stykke af støvknappen der sidder mellem de to støvkøllerum.

Kransstillet:
Bægerblade, kronblade og 2 gange støvblade anbragt i 4 kredse om en aske.

Kronblad:
De to laterale blade (bloster) i den indre blomsterkrans (hos orkideblomster).

Kølformet:
Længdegående skibskøllignende kant på f.eks. blade hvis form er V til Y-formet.

Langcetformet:
Blade der er mellem 3 til 4 gange så langt som bredt, og som er bredest omkring midten og ender i en spids.

Liniefornet:
Lange smalle løvblade.

Læbe (labellum):
Det ene mediane kronblad, som er omdannet til en landingsplads for insekter.

Løvblad:
De store dominerende blade.

Median:
Det lodrette symmetriplan der går gennem blomsten.

Mykorhiza:
Samliv mellem en svamp og orkideernes rødder (symbiose).

Nektar:
En sukkerholdig væske som udskilles i nogle specielle kirtler (nektarium). Nektaren bruges til at lokke potentielle insekter til at bestøve blomsterne.

Nektarium:
Specielle nektar producerende kirtler som sidder på læben, skålformet fordybning eller spore.

Nerve:
ledningsstrænge der fører vand og næring rund i planten.

Stægelomsluttende:
Et blad som ved basis omslutter stænglen.

Oversædig:
Om blomster der sidder for enden af frugtknuden.

Pollen:
Meget små korn som indeholder de hanlige sædceller. De er samlet i mere eller mindre sammenkittede pollinier.

Polliniekammer:
Hulrum i støknappen hvor 1 eller 2 pollinier er samet.

Pollinium:
(=støvkølle) En kølleformet anordning af sammenkittede pollen. Hos nogle arter kan støvkøllen via et vedhæng klæbe sig fast til et nektarsøgende insekt.

Pseudobulb:
Opsvulmet, overjordisk sængelstykke. Vandoplagrende stængelknold.

Retinakel:
(=viscidum) En klæbrig skive der sidder direkte på polliniumet eller caudikulae (stilk).

Rostellum:
(=næbet) Næblignende anordning, formet af den mediane støvfangsflig, som hos nogle orkidéer danner et klæbelegemer, eller en hindeagtig pung (bursicula).

Skedeformet:
Et tætsiddende stængelomsluttende reduceret blad.

Spore:
En kortere eller længere rørformet forlængelse ved læbens basis hos nogle orkidearter. Hos en del arter indeholder sporen nektar, men ikke hos alle.

Sporemunding:
Indgangen til sporen.

Staminodium:
Et ikke udviklet sterilt støvblad.

Steril:
Ufrugtbar, gold.

Stængel:
Den del af planten der starter fra jorden, og bærer blade samt blomster.

Stængelblad:
Blade der sidder fæstet op langs stænglen.

Støtteblad:
Små ikke skedeomsluttende blade der sidder lige under blomsterstilken el. frugtknuden.

Støvblad:
Den hanlige del af en blomst bestående af en støvtråd samt en støvknap som indeholder pollen. Hos de danske orkidéer er der kun én el. to støvblade tilbage, (som er vokset sammen med griflen), ud af de oprindelige seks stk. (hos liljer).

Støvfang:
Den hunlige del. En, hos orkideerne, tredel skive hvor kun de to støvfangsflige er frugtbare, den tredje flig er omdannet til rostellum, eller er næste helt reduceret. Det klæbrige støvfang er den første del af støvvejen, hvor pollenet afsættes.

Støvknap:
Den yderste del af et støvblad, hvor (pollinierne) pollenet bliver dannet.

Symbiose:

Taxon:

Udløber:
Under- el. overjordiske krybende skud, som kan danne rødder og nye planter (vegetativ formering).

Vegetativ formering:
Nye planter der ikke er dannet ved kønnet formering, f.eks. sideskud, udløbere og ygleknopper.

Vegetativ:
Plante der ikke har en blomsterbærende del.

Yngleknop:
(=Bulbil) Små knopper der sidder på kanten af bladene (Hjertelæbe), og som når bladet visner og falder ned på "jorden" kan blive til nye planter (vegetativ formering).

Økotype:
Planter der afviger fra arten ved at vokse på en anden biotop end hovedarten.