Cypripedium calceolus Linné 1753
Etymologi:
Cypri-: hentyder til Cypern øen der var fødested for
Afrodite (Venus), og pedium, af pedilum som er en
sko eller tøffel. Afrodittes lille sko (fruesko).
calceolus: latin, lille sko. Det danske navn sigter også til
den skolignende læbe.
Videnskabelig navn:
Cypripedium marianus (CR.) Rouy
Danske navne:
Skoblomst 1914
Jomfrusko 1912
Tøffelblomst 1846
Frejas Sko 1836
Gul Fruesko 1821
Stor Fruesko 1793
Venus Sko 1793
Fruesko 1768
Jomfru Maries Sko ca. 1700
Præstesko ca. 1700
Vild Nyserod med brede Blade 1688
Mariesko 1619
Jens Brüel, fundet på en skråning i Bjergeskov ved Buderupholm. Fruesko blev her indhegnet få år
senere i 1889, for at beskytte planterne imod plukning og opgravning. I dag er Fruesko stadigvæk
indhegnet, men med et højt raftehegn. I raftehegnet er der dog lavet to sluser af ståltrådshegn, så man
kan gå ind i indhegningen, og få et glimt af de smukke blomster. Den anden Fruesko-lokalitet blev
fundet i 1973, og er i dag den bestand med flest planter. I Klinteskoven på Møn er der fra gammel tid
1688 og 1767, angivelser om Fruesko. I 1992 var der i et radioprogram en dame der mente at hun
havde set Fruesko i Møns Klinteskov, men trods ihærdige eftersøgninger blev den dog ikke fundet.
Det er ikke helt utækkeligt at Fruesko kan dukke op i Klinteskoven på Møn, da der på Rügen
(en tysk ø ca. 80 km. fra Møn) er store flotte bestande.
Beskrivelse:
Fruesko er den orkidé i Danmark der har de største blomster, og nok den der vækker mest beundring,
med sine store gule og brune blomster. Fruesko er en stor kraftig plante, som ofte vokser i grupper
(kloner: flere skud fra samme plante). Den bliver op til 50 cm høj, og får fra 1 til 2 i sjælden tilfælde
3 store blomster. Læben er tøffelformet og gul. Det dorsale bægerblad, og de to sammenvoksede
laterale bægerblade, samt de to snoede laterale kronblade er alle brune. Det hanlige formeringsorgan
hos Cypripediaceae (Fruesko Cypripedium og Venussko Paphiopedilum) er anderledes end hos
Orchidaceae (De fleste andre orkidéslægter). Hos Fruesko er det de to laterale støvdrager i den
inderste af de 2 støvbladskredse der er fertile, de 4 andre støvdrager er sterile, hvoraf det ene er
reduceret til et staminodium, og de andre er helt forsvundet.
Biologi:
Fruesko bestøves for det meste af hunbier, tilhørende slægten Andrena (jordbi). Hunbierne lokkes
ned i blomstens hule læbe, af nogle duftstoffer der minder om hannernes pheromoner, men bliver
snydt, da de ikke finder nogen hanbier. Når bierne prøver at komme ud igen, er der kun to
snævre udveje, en på hver side af griffelstøtten bagerst i læben. Bierne blive dog ledt af nogle
gennemskinnelige felter bagerst i den tøffelformede læbe, som viser vejen til de to snævre udgange.
Inden bierne når udgangen, skal de først forbi støvfanget (hvis bierne i forvejen har besøgt en anden
blomst, vil de afsætte noget pollen på støvfanget), og tæt videre forbi en af de to støvknapper, hvor
de bliver støvet til med pollen, herefter når de så endelig ud i det fri.
Blomstring:
Den blomstrer fra slutningen af maj til midten af juni.
Biotop:
Fruesko vokser på kalkrige overdrev med spredte buske og lysåbne bøgeskove
samt nåleskove på kalkrig muldbund.
Status:
Den danske Rødliste, sårbar (VU). Fredet i Danmark.
Fruesko er den ene af to orkidéarter vi har et særligt nationalt ansvar overfor.
Trusler:
På lokaliteten i Bjergeskov var der problemer med formeringen, da det høje raftehegn var
en forhindring for de bier der bestøver Fruesko. I slutningen af 1990'erne, blev det nordvestlige
raftehegn erstatte af et ståltrådshegn, så bierne igen kunne komme derind. Derudover er der ved at
blive for mørkt, på grund af skygge fra træerne. På det andet voksested har den det så godt at den
spreder sig, til trods for at den lider lidt af at blive trampet ned.
