At gå ud over et kuperet overdrev med enkelte træer og buske en lun sommerdag med høj solskin
og en svag vind, svirende insekter, syngende fugle, samt et mylder af alle mulige duftende og
farvestrålende planter, er noget af det mest storslåede og smukkeste jeg ved. Man føler sig hensat til
en helt anden verden længe før vores tid.
Overdrev er nok den natur/kultur type der er gået stærkest tilbage i Danmark. De artsrige overdrev
som vi kender dem i dag, er et resultat af århundredets ekstensiv drift med husdyr. I gamle dage var
gårdene almindeligvis samlet i små landsbyer. Uden for landsbymarkerne lå de udyrkede områder
som overdrev (udmark) og eller skov samt eng. Overdrevene var fælles eventuelt for flere landsbyer
og anvendes til kontinuerlig græsning. Da de stavnsbunden bønder for ca. 200 år siden fik deres
frihed, var der mange der flyttede fra landsbyerne ud i det åbne land, det bevirkede at store dele af
overdrevene blev opdyrket. Med industrialiseringen og dermed det moderne landbrug blev der ikke
meget plads tilbage til de gamle driftformer. En del overdrev er groet til da husdyrene kom på stald
(hvor mange tilbragte hele deres liv), derved var der ikke nogen husdyr til at opretholde den lave
vegetation. Andre steder skulle overdrevene udnyttes bedre, hvorved de blev gødsket
(mange af de planter der er knyttet til overdrev tåler ikke gødning). Konklusionen er, at der i dag er
meget få velbevarede historiske overdrev tilbage.
Nogle meget få steder i Danmark på stærkt skrånende kalkflager findes der noget der minder om
urteli. På grund af den kraftige erosion på sådanne steder, er det kun pionerplanter der vokser her,
vedplanter når aldrig rigtig at etablere sig. Naturtypen kan f.eks. være på hård kridtbund, hvor
jordlaget er meget tynd.
De fleste overdrev findes på steder, hvor det til alle tider har været vanskeligt af forarbejde jorden,
det kan være stejle kystskrænter, meget kuperet terræn, eller hvor jorden er for ringe til at blive
udnytte. I dag er der kun få overdrev, som ligger på landbrugsmæssigt god jord, her er de som regel
bevaret i forbindelse med herregårde. På et godt overdrev er jordbunden udpint samt afgræsset, og
der må under ingen omstændigheder spredes gødning ud. Et overdrev på kalkrig jord, er en af de
naturtyper hvor man kan finde flest plantearter, det er for det meste lave urter der dominerer, med
enkeltstående træer og buske. Træerne er i regelen kommet ved at deres frø er lande i en tornet busk,
hvor det har kunne vokse op i beskyttelse fra de græssende dyr.
På kalkrige overdrev er det muligt at se følgende arter:
Fruesko, Rød Hullæbe, Ægbladet Fliglæbe, Skov-Gøgelilje, Skov-Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt,
Bakke-Gøgeurt, Stor Gøgeurt, Flueblomst, Biblomst og Horndrager.
