Flueblomst er i Danmark kun fundet i en skov ved Ringsted, hvor det første belæg er fra 1844. I sidste halvdel af 1800-tallet blev den af Lange angivet i skoven at vokse i mængde, men er siden 1900 gået
tilbage på grund af skiftende drift i skoven. Efter 1900 har men i en periode prioriteret skovdriften
højere end de botaniske unikke og meget sjældne planter, ved at plante Rød Gran og lave dræn i
skoven. Først efter 1925 er man begyndt at lave naturpleje til fordel for urtevegetationen. Skoven på
Midtsjælland har siden reformationen i 1561 tilhørt Københavns Universitet, før den blev overdraget
til universitetet, tilhørte skoven Den Danske Krone.

Beskrivelse:
Flueblomst er en spinkel plante, der bliver omkring 15 til 40 cm høj. Den får mellem 3 og 5
løvblade, som er samlet i en roset, og er næsten oprette. Der kommer fra 2 til 15 blomster i et
spredtblomstrende aks. Blomsternes læbe og de laterale kronblade (følehornene) er mørk rødbrune til
næsten sorte. Omtrent midt på den fløjlsagtig firedelte læben, er der et stort gråt til blågråt felt (spejlet).
De tre gulgrønne bægerblade er næsten ens.

Biologi:
Flueblomst er den orkidé, der har den mest specialiserede bestøvningsbiologi i Danmark.
Der er opserveret to arter af gravhvepse som bestøver Flueblomst: Argogorytes mystaceus (L.) og
Argogorytes fargei (Shuckard). Det er kun de uerfarne hanhvepse, der bestøver Flueblomst.
Når hanhvepsene søger efter en hunhvepse, finder de ikke nogen, da de først kommer frem ca. 2 uger senere. Hvis hanhvepsene i sin søgen kommer i nærheden af en Flueblomst, bliver de tiltrukket af
de hunhvepselignende duftstoffer, som er uimodståelig for hanhvepsene. Når hvepsene sætter sig på
en blomst, er det i den tro at det er en hunhveps. På blomsten stimuleres hvepsene af nogle hår der er
rettet på en bestemt måde, så de vende sig med hoved opad. Når hvepsene sidder som de skal,
indleder de parringen, hvorved de får støvkøllerne på sig. Bestøvningsstradigien synes at være ret
effektiv, da de uerfarne hanhvepse prøver meget ihærdigt, og bruge lang tid på at parre sig med
blomsterne.

Blomstring:
Flueblomst blomstrer i juni.

Biotop:
Flueblomst vokser i lysåbne løvskove og på kalkrige overdrev med spredte træer og buske.

Status:
Den danske Rødliste, kritisk truet (CR). Fredet i Danmark.

Trusler:
Flueblomst er i dag (år 2007) i fare for at forsvinde fra Danmark. Hovedårsagen til plantens
drastiske tilbagegang skal nok søges, i den måde skoven bliver drevet på. I den tro at Flueblomst
fejlagtigt værdsætter læ, samt høj luftfugtighed, lader men buske og træer får lov til at blive store.
Det bevirker at der bliver alt for mørkt og fugtig i den ”nye skov”, som fører til en højere
urtevegetation, der er domineret af Bingelurt. Urtevegetationen bidrager efterhånden til et tykt førnelag
(det øverste lag af uomsatte blade og plantedele), og resultatet heraf er en øget næringstilførsel.
Det tykke førnelag gør desuden at plantens rødder, ikke længere kan nå ned til det kalkholdige lag.
Landbruget har også noget af skylden, da den øgede mængde kvælstof fra især svineavlerne, spredes
med luften og falder ned med regnen. Plukning og opgravning synes ikke at være noget problem.

På Öland og Gotland vokser Flueblomst i kalkkær, overdrev samt lysåbne løvskovsenge hvor kalken
ligger lige under et tyndt jordlag. I Danmark voksede den også på sådanne steder tidligere, men i takt
med tilgroningen af løvskovsengene er den forsvundet fra de fleste steder. I dag vokser den kun et
sted i skoven, hvor den blev fundet omkring 1997.

Hvis Flueblomst ikke inden for en kort årrække skal forsvinde fra Danmark, skal der efter min mening
gøres en storstilet indsats. I de dele af skoven hvor kalken ligger lige under det øverste jordlag
(hvor der tidligere har været skovenge), skal træer og buske fjernes. Den efterhånden høje
urtevegetation skal slås, og efterfølgende fjernes så jordens næringsindhold ikke øges. En mulighed
kunne være at fjerne førnelaget helt, hvorved kalken blive mere eller mindre blotte, det vil bevirke at
orkidéernes frø lettere kan spire.