Biblomst
Ophrys apifera
Hudson var. aurita Moggr. 1762

Etymologi:
Ophrys: af græsk og betyder øjenbryn, det er lidt usikker hvad det hentyder til.
apifera: api betyder bi og fera som betyder bærer
Biblomst: navnet er en pendant til Flueblomst.

Videnskabelige navne:
Ophrys arachnites
Mill.
Ophrys aquisgranensis
Kaltenb.
Ophrys ripaensis
Porta
Ophrys botteronii
Chodat
Ophrys jurana
Neuberger.

Danske navne:
Biblomst
Bi-Ophrys
Horsens, 2. juli 2005
Biblomst har aldrig været registreret i Danmark, så det vakte nogen opsigt da der i 2004 blev
fundet ca. 50 planter ved Horsens. Hvordan den er kommet der, kan man indtil videre kun gisne om.
Det virker næsten usandsynlig at den er kommet ved frøspredning fra en af dens nærmeste lokaliteter,
da de er ret langt væk (Rygen i Tyskland? det sydlige Holland og Storbritannien) men det er en
mulighed. Den kan også være kommet ved frø fra en have, da den kan købes som haveplante.
En anden mulighed kunne være at en person på et tidspunkt har plantet én plante ud på stedet, som så
med årene har spredt sig. Der er næppe nogen tvivl om at den har været der nogle år før den blev
fundet. Måske kan en DNA prøve afklare dens oprindelse en dag.

Beskrivelse:
Biblomst er en robust plante, som bliver omkring 20 til 50 cm høj. Løvblade er samlet i en roset.
Den får fra 4 til 12 blomster, der er samlet i et aks.

Biologi:
Biblomst er som den eneste i slægten Ophrys selvbestøvende, alle andre arter har en yders raffineret
bestøvningsbiologi, se under Flueblomst. Selvbestøvningen sker ved at når blomsterne åbner sig og
søjlen (gynostemium) strækker sig ud, er støvkøllernes stilke for korte til at følge med. Støvkøllerne bliver derved trukket ud af støvknaprummene og falder ned. Støvkøllernes stilke sidder dog stadigvæk
fast ved klæbelegemet. Støvkøllerne krummer herefter så meget nedad, at de med vindens kraft før
eller siden vil rammer støvfanget og klæbe fast dertil, hvorefter bestøvningen er fuldført.

Blomstring:
Den blomstrer i juni til juli.

Biotop:
Biblomst vokser på
kalkrige overdrev med spredte træer og buske.

Status:
Den danske Rødliste, vurdering ikke mulig (NA). Da den kun har været kendt siden år 2004,
er det endnu er for tidlig at sige noget om dens status. Fredet i Danmark.
______________________________________________________________________________________________
Til forsiden