Videnskabelige navne:
Orchis fuchsii Druce
Dactylorchis fucshii (Druce) Vermeulen
Dactylorhiza fucshii (Druce) Soó
Dactylorhiza meyeri (Reichenbach fil.) Averyanov
Dactylorhiza maculata subsp. meyeri
(Reichenbach fil.) Averyanov

Danske navne:
Skov-Gøgeurt
Plettet Gøgeurt 1851

Slægten Dactylorhiza blev først sent adskilt fra Orchis som en selvstændig slægt. Nevski kaldte i
1937 den nye slægt for Dactylorhiza, og senere i 1947 fik slægten nyt navn af Vermeulen til
Dactylorchis. Men da det er det ældste navn der har prioritet, skal slægten kaldes for Dactylorhiza.
De forskellige taxa i slægten Dactylorhiza kan være meget vanskelige at skelne fra hinanden, da
slægten er meget variabel og de forskellige taxa let krydser med hinanden. Hvis man kigger i de
forskellige botaniske litterære værker, vil man hurtig erfare at botanikere, ikke er specielt enige om
rangen af de forskellige taxa inden for denne slægt. I Danmark findes der inden for arten maculata
2 taxa, den ovennævnte, og Dactylorhiza maculata subsp. maculata (Plettet Gøgeurt).

Beskrivelse:
Skov-Gøgeurt er en slank plante, som bliver fra 15 til 60 cm høj. Den får fra 5 til 10 løvblade, som er
oprette til udstående. Det nederste løvblad er relativ kort og afrundet mod spidsen. Løvbladene midt
på stænglen er lancetformede, og mere eller mindre spidse i enden, samt bredest omkring midten.
På oversiden af bladene er der almindeligvis brunlige pletter, som ofte er bredere end lange, de kan
nærmest danne tværbånd på bladene, men den kan også optræde uden pletter. På undersiden er
bladene blanke og grågrønne. Blomsterakset er fra 4 til 10 cm høj, og har mellem 15 og 40 blomster i
et først pyramideformet aks, som senere bliver mere cylindrisk. Blomsterfarven er fra næsten hvide til
rosa, og sjælden purpurfarvet. På læben er der purpurfarvede sløjfemønster og prikker.

Skov-Gøgeurt kendes fra Plettet Gøgeurt ved læbens midterste flig. Hos Skov-Gøgeurt er midterfligen
næsten lige så stor som sidefligene, mens den hos Plettet Gøgeurt er betydelig mindre end sidefligene.
Det nederste løvblad hos Skov-Gøgeurt er afrundet mod spidsen. Desuden er valget af voksesteder
også forskellige.

Biologi:
Slægten Dactylorhiza formerer sig næsten udelukkende ved insektbestøvning. Hovedbestøveren
synes at være uerfarne humlebier, men også biller og fluer kan bestøve Skov-Gøgeurt.
Når insekterne søger efter nektar i blomstens nektarløse spore, kommer de i kontakt med
støvkøllernes klæbelegeme, hvorved de klæber sig fast på insekternes hoved. Da der ikke er noget
nektar hos planten, flyver insekterne videre til en anden plante for af søge efter nektar. I mellemtiden
bøjer støvkøllernes stilke sig fremad, så støvkøllerne passer til støvfanget i den næste plantes
blomster. Humlebier der søger efter nektar i blomsterne, vil hurtig forlade dem igen for at flyve videre
til en anden plante. Når de er blevet snydt nogle gange, har de lært at der ikke er noget at hente i
blomsterne, og ignorerer derefter gøgeurterne. Måske tiltrækkes insekterne af et sukkerholdigt
klæbestof på støvfanget som de spiser.

Blomstring:
Skov-Gøgeurt blomstrer fra juni til midten af juli.

Biotop:
Skov-Gøgeurt vokser i lysåbne løvskove og kalkrige overdrev med spredte træer og buske.

Status:
Den danske Rødliste, ikke truet (LC). Fredet i Danmark.

Trusler:
Ændringer i skovdriften til nåletræsbeplantninger på bekostning af løvskov. Planter på
overdrev lider af ændringer i landbrugsdriften, som ophørt græsning, gødskning, og opdyrkning.
Den øgede mængde næringsstoffer fra blandt andet landbruget og især svineavlerne er også et
problem, da det får de næringskrævende planter til at trives. Dermed overskygges de små
lyskrævende planter, som med tiden vil forsvinde.