Slægten Dactylorhiza blev først sent adskilt fra Orchis som en selvstændig slægt. Nevski kaldte i
1937 den nye slægt for Dactylorhiza, og senere i 1947 fik slægten nyt navn af Vermeulen til
Dactylorchis. Men da det er det ældste navn der har prioritet, skal slægten kaldes for Dactylorhiza.
De forskellige taxa i slægten Dactylorhiza kan være meget vanskelige at skelne fra hinanden, da
slægten er meget variabel og de forskellige taxa let krydser med hinanden. Hvis man kigger i de
forskellige botaniske litterære værker, vil man hurtig erfare at botanikere ikke er specielt enige om
rangen af de forskellige taxa, inden for denne slægt. I Danmark findes der inden for arten maculata
2 taxa, foruden den ovennævnte, Dactylorhiza maculata subsp. fuchsii (Skov Gøgeurt).

Beskrivelse:
Plettet Gøgeurt er en spinkel til robust plante, som bliver fra 15 til 50 cm høj. Den får fra 4 til 10 blade
som er oprette til udstående, og forholdsvis smalle. Bladene når kun sjælden op over blomsterakset.
På oversiden af bladene er der for det meste pletter, men planter med uplettede blade er ikke
ualmindelige. På undersiden er bladene grågrønne. Blomsterakset er fra 5 til 10 cm høj, og har mellem
15 og 50 tætsiddende blomster. Blomsterfarven er fra næsten hvide over rosa til purpur, med
purpurfarvede sløjfemønster og prikker.

Plettet Gøgeurt kendes fra Skov-Gøgeurt, ved at det nederste løvblad hos Skov-Gøgeurt, er afrundet.
Hos Plettet Gøgeurt er fligen i midten af blomstens læbe, forholdsvis lille i sammenligning med
sidefligene. Midterfligen hos Skov-Gøgeurt er næsten lige så stor som sidefligene.
Valget af voksesteder er også forskellige.

Biologi:
Slægten Dactylorhiza formerer sig næsten udelukkende ved insektbestøvning. Hovedbestøveren
synes at være uerfarne humlebier, men også biller og fluer kan bestøve Plettet Gøgeurt.
Når insekterne søger efter nektar i blomstens nektarløse spore, kommer de i kontakt med
støvkøllernes klæbelegeme, hvorved de klæber sig fast på insekternes hoved. Da der ikke er noget
nektar hos planten, flyver insekterne videre til en anden plante for af søge efter nektar. I mellemtiden
bøjer støvkøllernes stilke sig fremad, så støvkøllerne passer til støvfanget i den næste plantes blomster. Humlebier der søger efter nektar i blomsterne, vil hurtig forlade dem igen for at flyve videre
til en anden plante. Når de er blevet snydt nogle gange, har de lært at der ikke er noget at hente i
blomsterne, og ignorerer derefter gøgeurterne. Måske tiltrækkes insekterne af et sukkerholdigt
klæbestof på støvfanget som de spiser.

Blomstring:
Plettet Gøgeurt blomstrer fra juni til midten af juli.

Biotop:
Plettet Gøgeurt vokser på lysåbne overdrev med sur jordbund, lysåbne kalkkær,
kær uden særligt kalkindhold, sure samt næringsfattige moser med hængesæk, heder, klippeløkker og
strandenge med kalkrig grundvand mellem klipper.

Status:
Den danske Rødliste, ikke truet (LC). Fredet i Danmark.

Trusler:
Den trues af ændringer i landbrugsdriften, som f.eks. ophørt græsning, gødskning,
afvanding, opdyrkning og tilplantning. Den øgede mængde næringsstoffer fra blandt andet landbruget
og især svineavlerne er også et problem, da det får de næringskrævende planter til at trives.
Dermed overskygges de små lyskrævende planter, som med tiden vil forsvinde.