På Bornholm er der steder hvor jordlaget er meget tynd, da det ligger over klippegrund eller
hvor istidens gletschere har strøet sten ud. Fra gammel tid har der på disse steder, kaldet
klippeløkke, været vedvarende græsning for bøndernes husdyr, da jordlaget var for tynd til
opdyrkning. Mange af gårdene på Bornholm havde deres egen klippeløkke, som regel med et
lille vandhul til husdyrene. For at husdyrene ikke skulle vandre væk, var klippeløkkerne
afgrænset af et stengærde.
Klippeløkkerne er en natur- og kulturtype der er gået meget stærkt tilbage i Danmark.
I dag er der desværre mange klippeløkker der gror til, efter at det moderne landbrug har gjort
klippeløkkerne samt overdrevene overflødige. Efter at husdyrene er forsvundet, gror
klippeløkkerne med tiden til, da der ikke nogen til at opretholde den lave vegetation.
Andre steder skulle klippeløkkerne og overdrevene udnyttes bedre, hvorved de blev gødsket.
Mange af de planter der er knyttet til den lave og lysåbne biotop, tåler ikke gødning.
De bevarede klippeløkker der er tilbage i dag, er et resultat af århundredets ekstensiv
drift med husdyr.
På grund af de kulturelle og fysiske forhold der er på klippeløkker, rummer de en meget stor
rigdom af planter- og dyrearter.
Her kan man findes følgende arter:
Skov-Gøgelilje, Hylde-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt og Salep-Gøgeurt.
Tidligere fandtes også Hvid Sækspore, Langakset Trådspore, Bakke-Gøgeurt,
samt arterne der er forsvundet fra Danmark, Poselæbe og Skrueaks.
