|
Skrueaks er en af de 3 orkidéarter der desværre er forsvundet fra Danmark. Skrueaks blev fundet
første gang omkring 1760'erne ved Åbenrå, og blev set sidste gang på Bornholm i 1981.
På Thurø Overdrev blev Skrueaks talt til ca. 100 planter omkring år 1900, men forsvandt i 1979.
I Danmark er planten fundet på ca. 18 lokaliteter.
Beskrivelse:
Hos Skrueaks er bladrosetten og blomsterstanden adskilt. Det første år kommer planten frem med en
bladroset, uden en blomsterbærende klase. Bladrosetten overvintrer til det andet år, hvor den i løbet af
sommeren visner væk. Samme sommer kommer der fra den visne roset en blomsterbærende klase.
Ved siden af det blomsterbærende skud kommer der en ny bladroset, som overvintrer til den næste
sommer. Dette gentager sig år efter år. Skrueaks er en spinkel plante, der bliver mellem 10 og 30 cm
høj. Den får fra 6 til 30 hvidlige blomster.
Biologi:
Skrueaks bestøves af bier og humlebier, der lokkes til af de velduftende blomster. Bierne lander på
de nederste blomster, og arbejder sig op gennem den snoede klase. Når de på vejen op gennem
klasen suger nektar i blomsterne, vil de støde på støvkøller som klæber sig fast på bien. Ved næste
plantebesøg hvor bierne også starter nedefra, vil de kun kunne bestøve de nederste blomster i klasen,
idet bierne her kan nå ind til støvfanget, da disse er mere åbne. Når bierne kommer højere op til de
yngre og lidt mere trange blomster, kan de ikke nå langt nok ind til at afgive pollen til støvfanget.
I stedet vil bien få nye støvkøller på sig.
Blomstring:
Skrueaks blomstrer meget sent, fra slutningen af august til ind i oktober, det er den orkidé i Danmark
der blomstrer senest.
Biotop:
Skrueaks er en lys- og varmekrævende plante, der vokser i tæt græssede klippeløkker og på
lysåbne overdrev med sur jordbund.
Status:
Den danske Rødliste, forsvundet (RE). Fredet i Danmark. Forsvundet i 1981.
Trusler:
Den trues af ændringer i landbrugsdriften som ophørt græsning, gødskning, samt opdyrkning af
overdrevene. Den øgede mængde næringsstoffer som kommer med luften fra blandt andet landbruget,
og især svineavlerne, får biotoperne til at gro til med næringskrævende planter. Efter en årrække bliver
de små og lyskrævende planter udkonkurreret af de næringskrævende og høje planter.
|
|