At gå ud over et kuperet overdrev med enkelte træer og buske en lun sommerdag med høj
solskin og en svag vind, svirende insekter, syngende fugle, samt et mylder af alle mulige
duftende og farvestrålende planter, er noget af det mest storslåede og smukkeste jeg ved.
Man føler sig hensat til en helt anden verden længe før vores tid.
Overdrev er nok den natur/kultur type der er gået stærkest tilbage i Danmark. Overdrev som
vi kender dem i dag, er et resultat af århundredets ekstensiv drift med husdyr. I gamle dage
var gårdene almindeligvis samlet i små landsbyer. Uden for landsbymarkerne lå de udyrkede
områder som overdrev (udmark) og eller skov samt eng. Overdrevene var fælles eventuelt for
flere landsbyer og anvendes til kontinuerlig græsning. Da de stavnsbunden bønder for ca. 200
år siden fik deres frihed, var der mange der flyttede fra landsbyerne ud i det åbne land, det
bevirkede at store dele af overdrevene blev opdyrket. Med det moderne landbrug blev der
ikke meget plads tilbage til de gamle driftformer. En del overdrev er groet til da husdyrene
kom på stald (hvor mange tilbragte hele deres liv), derved var der ikke nogen husdyr til at
opretholde den lave vegetation. Andre steder skulle overdrevene udnyttes bedre, hvorved de
blev gødsket (mange af de planter der er knyttet til overdrev tåler ikke gødning), endelig er
der overdrev der er blevet til sommerhusbebyggelse. Konklusionen er, at der i dag er meget
få bevarede historiske overdrev tilbage.
De fleste overdrev findes på steder, hvor det til alle tider har været vanskeligt af forarbejde
jorden, det kan være stejle kystskrænter, meget kuperet terræn, eller hvor jorden er for ringe
til at blive udnytte. I dag er der kun få overdrev, som ligger på landbrugsmæssigt god jord,
her er de som regel bevaret i forbindelse med herregårde. På et godt overdrev er jordbunden
udpint samt afgræsset, og der må under ingen omstændigheder spredes gødning ud.
Det er lave urter der dominerer overdrevene, med enkeltstående træer og buske. Træerne er i
regelen kommet ved at deres frø er lande i en tornet busk, hvor det har kunne vokse op i
beskyttelse fra de græssende dyr.
På sådanne overdrev med sur og næringsfattig jordbund kan der ses arter som:
Bakke-Gøgelilje, Skov-Gøgelilje, Hvid Sækspore, Hylde-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt.
Tidligere fandtes her også de to forsvundne arter Poselæbe og Skrueaks.
