Bakke-Gøgelilje
Platanthera bifolia subsp. bifolia (Linné) L.C.M. Richard
1817

Etymologi:
Platanthera: sammensat af de to græske ord, platys
samt anthera, som betyder hhv. bred og støvknap (med
bred støvknap) henviser til de to støvknaprum der er
adskilt. bifolia: bi betyder to, og folium blad (toblad),
det hentyder til de to store løvblade.

Videnskabelige navne:
Orchis bifolia
Habenaria bifolia (L.) R. Br.
Platanthera solstitialis f. densiflora
Platanthera solstitialis f. patula
Platanthera solstitialis
Platanthera densifolia
Platanthera patula

Danske navne: Vellugtende Gjøgelilie 1888,
Bakke-Gøgelilje 1873 og Vellugtende Fladknap 1851.

Navnene nedenfor gælder for de tre taxa i
slægten Platanthera (Gøgelilje).
Kukkerblomst 1943, Natfiol 1943, Hvid Præstepintel 1928,
Aftenbakke 1920, Gøgelilje 1873, Tobladet Gøgeurt 1860,
Fladknap 1838, Fårebræge 1806, Hvid Gøgsurt 1806,
Tobladet Horndrager 1806, Vild Natviol 1804,
Hundenosse(r) 1802, Dansk Hyacint 1795, Dansk Natviol 1795,
Tvebladet Horndrager 1793, Nosseurt 1787, Natviol 1775,
Vild Gøgeurt 1775, Gilleurt 1769, Gøgsgrå 1769,
Hvid Gøgs-Urt med Lilie-Convalblade 1769, Hvid Nyseurt 1769,
Ref Nosser 1769, Rævnosser 1796, Tobladet Kukkerurt 1796,
Vorherres Får 1769, Giljeurt ca. 1700, Hvid Gøgeurt 1688,
Røwnosser 1659, Gøgsgrød, Gøgebid, Gøgsbid, Rævenosse(r),
Nossurt, Gilliurt og Gilleurt.

Der findes to underarter af Platanthera bifolia i Danmark, hhv. Platanthera bifolia subsp. bifolia
(Bakke-Gøgelilje) og Platanthera bifolia subsp. latiflora (Langsporet Gøgelilje). I 1842 blev
S. Th. Drejer klar over at der måtte være tale om to taxa af Bakke-Gøgelilje, men opdagelsen vandt
ikke indpas dengang, og blev sidst omtalt i en dansk flora i 1886. Opdagelsen kom først frem igen,
da Bernt Løjtnant studerede Platanthera bifolia i midten af 1970’erne.

Beskrivelse:
Bakke-Gøgelilje bliver som regel mellem 15 og 35 cm høj, og har ved grunden to store ægformede
blade. Den får mellem 12 og 25 hvide blomster. De to underarter af Platanthera bifolia kendes fra
Platanthera chlorantha Skov-Gøgelilje, ved at de to støvknaprum sidder forholdsvis tæt og
parallelle. Hos Platanthera chlorantha sidder støvknaprummene langt fra hinanden, og de er ikke
parallelle men nedadtil divergerende. Bakke-Gøgelilje kendes fra Langsporet Gøgelilje ved at sporen
hos blomster midt i akset, ofte er mindre end dobbelt så lang som frugtknuden.
Hos Langsporet Gøgelilje er sporen hos blomster midt i akset, derimod ofte mere end dobbelt så lang
som frugtknuden. Hos Bakke-Gøgelilje sidder blomsterne i akset forholdsvis tættere, dette betyder at
den umiddelbart ser mindre elegant ud. Blomstringstidspunktet samt valget af biotoper er også
forskellige hos de to underarter.

Biologi:
Der vides ikke så meget om bestøvningsbiologien, da det stort set kun er i Danmark at
Platanthera bifolia er delt op i to underarter. Man ved at de to underarter af Bakke-Gøgelilje, er ret
specialiseret til i hvert fald de to insektfamilier, aftensværmere (Sphingidae) og ugler (Noctuidae).
Det er ikke undersøgt om der er forskel på hvilken af de to insektgrupper, der bestøver de to
underarter særskilt. Platanthera bifolia subsp. bifolia appellere muligvis mest til ugler, da
blomsterakset er tætblomstret og blomsternes spore er kortere, men det udelukker i sig selv ikke at
aftensværmere kan suge nektar hos den. Om blomsternes duft er forskellige og dermed kan have en
betydning, ved jeg ikke.

De to sommerfuglefamilier fouragere på forskellige vis.
Begge familier har en god lugtesans samt et godt syn, og kan dermed lugte de kraftig kaprifolie
duftende blomsterne på lang afstand. Blomsterne dufter kraftigst om aftenen og ud på natten til tidlige
om morgen, om dagen dufter de kun svagt. Derudover er blomsterne hvide, så sommerfuglene lettere
kan se dem i mørket. For at kunne suge nektar fra de langsporede planter, skal insekterne være
udstyret med en ret lang sugesnabel.
Når uglerne lander på blomsteraksene, griber de fast med benene, mens de holder sig oppe på
svirende vinger, hvorefter de stikker snablen ind i blomstens sporen og suger nektar. Når de skal
videre til en anden blomst, kravler de nærmes rund fra blomst til blomst, samtidig med at de svirer
med vinger. Aftensværmerne søger føde ved at stikker deres snabel ind i blomstens spore for at suge
nektar, imens de står stille i lufte på svirende vinger. Når de er færdig med at suge nektar i en blomst,
flyver de videre til den næste blomst i akset. Mens de to sommerfuglefamilier søger efter føde,
kommer deres snabel i berøring med støvkøllernes klæbelegeme, som så klæber sig fast på snablen.
Støvkøllerne vil efter kort tid krumme fremad, så de passer til at bestøve den næste blomst.

Blomstring:
Bakke-Gøgelilje blomstrer fra sidst i juni til midt i juli ca. 2 uger senere end Skov-Gøgelilje.

Biotop:
Bakke-Gøgelilje stiller ikke de store krav til jordbunden, men er hyppigst på de lidt mere magre jorde.
Den findes på lysåbne overdrev med sur jordbund, sure samt næringsfattige moser med hængesæk,
fugtige klitlavninger med et stort indhold af kalkskaller, fugtige, sure og næringsfattige klitlavninger
og heder.

Status:
Den danske Rødliste, næsten truet (NT). Fredet i Danmark.

Trusler:
Den trues af ændringer i landbrugsdriften som f.eks. ophørt græsning, gødskning, afvanding,
opdyrkning og tilplantning. Den øgede mængde næring i luften fra landbruget, især svineavlerne, er
også et stort problem, da det får de næringskrævende planter til at trives. Når de næringskrævende
overskygger de lyskrævende planter, vil de med tiden blive ukonkurreret og forsvinde.