De fugtige og kalkrige klitlavninger langs den jyske vestkyst, er opstået ved at
havstrømmene har transporteret materiale langs stranden til områder, hvor det har
kunne lægge sig. Efterhånden som stranden er blevet fyldt op med sand, vil der blive
dannet nye klitter, og mellem den gamle og den nye klitrække vil der opstå en
klitlavning. Hvis grundvandet ligger højt og siver ud i lavningen, vil der opstå en fugtig
bund og eller en sø. På disse lavtliggende områder kan der opstå en fantastisk flora
med mange sjældne plantearter. Grunden til de mange arter skyldes i høj grad kalk fra
et stort antal muslingeskaller. Med tiden vil kalken dog blive udvasket og kæret ændre
karakter til en næringsfattig surbunds klitlavning.
På grund af den ustabile og barske natur der hersker langs den jyske vestkyst, er
naturpleje ikke så nødvendig, da det næsten er umuligt at beskytte klitlavningerne.
Uggerby Strand er et eksempel på at klitlavningerne ikke er vedvarende, her var der
en lavning med en tusindtallig bestand af Sump-Hullæbe. Bestanden var så tæt, at når
man gik på den sti der førte gemmen lavningen, var det næsten umulig ikke at træde på
planterne. I en storm i 1994 fjernede havet den forreste klitrække, og hermed var
klitlavningen samt orkideerne forsvundet.
I større klitlavninger som f.eks. Vandplasken bliver der afgræsset med kvæg, for at
holde vegetationen nede.
I fugtige klitlavninger med et stort indhold af kalkskaller, kan man være heldig og finde
følgende arter:
Sump-Hullæbe, Bakke-Gøgelilje, Mygblomst, Kødfarvet Gøgeurt, Klit-Gøgeurt,
Maj-Gøgeurt, Purpur-Gøgeurt, Vendsyssel-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt og Pukkellæbe.
