Slægten Dactylorhiza blev først sent adskilt fra Orchis som en selvstændig slægt. Nevski kaldte i
1937 den nye slægt for Dactylorhiza, og senere i 1947 fik slægten nyt navn af Vermeulen til
Dactylorchis. Men da det er det ældste navn der har prioritet, skal slægten kaldes for Dactylorhiza.
De forskellige taxa i slægten Dactylorhiza kan være meget vanskelige at skelne fra hinanden, da
slægten er meget variabel og de forskellige taxa let krydser med hinanden. Hvis man kigger i de
forskellige botaniske litterære værker, vil man hurtig erfare at botanikere, ikke er specielt enige om
rangen af de forskellige taxa inden for denne slægt. Inden for arten Dactylorhiza majalis findes der i
Danmark foruden den ovennævnte taxon også 6 andre. Indenfor underarten purpurella findes der to varieteter, den ovennævnte og D. majalis subsp. purpurella var. purpurella (Purpur Gøgeurt).

Beskrivelse:
Vendsyssel-Gøgeurt er en kraftig og robust plante, som bliver fra 10 til 40 cm høj.
Den får fra 4 til 7 løvblade som er mere eller mindre udstående. De brede løvblade er bredest
omkring midten. Bladene har almindeligvis kraftige pletter, som kan være ringformede. Den kan i
sjældne tilfælde optræde uden pletter. De 1 til 3 øvre løvblade er støttebladslignende. Støttebladene
og frugtknuderne har også pletter. Der sidder mellem 15 og 60 tætsiddende blomster. Blomsterfarven
er fra lys purpur til purpur. Læben har purpurfarvede til karminrøde prikker, og mere eller mindre
tydelige sløjfemønstre. De to underarter af purpurella kendes på at læbens kant er opadbøjet.
Vendsyssel-Gøgeurt kendes fra Purpur-Gøgeurt, ved at støttebladene har prikker, og løvbladene som
regel er kraftig plettede.

Biologi:
Slægten Dactylorhiza formerer sig næsten udelukkende ved insektbestøvning. Hovedbestøveren
synes at være uerfarne humlebier, men også biller og fluer kan bestøve Vendsyssel-Gøgeurt.
Når insekterne søger efter nektar i blomstens nektarløse spore, kommer de i kontakt med
støvkøllernes klæbelegeme, hvorved de klæber sig fast på insekternes hoved. Da der ikke er noget
nektar hos planten, flyver insekterne videre til en anden plante for af søge efter nektar. I mellemtiden
bøjer støvkøllernes stilke sig fremad, så støvkøllerne passer til støvfanget i den næste plantes
blomster. Humlebier der søger efter nektar i blomsterne, vil hurtig forlade dem igen for at flyve videre til en anden plante. Når de er blevet snydt nogle gange, har de lært at der ikke er noget at hente i blomsterne, og ignorerer derefter gøgeurterne. Måske tiltrækkes insekterne af et sukkerholdigt klæbestof på støvfanget som de spiser.

Blomstring:
Vendsyssel-Gøgeurt blomstrer fra midten af juni til midten af juli.

Biotop:
Vendsyssel-Gøgeurt vokser på kystnære biotoper som
fugtige klitlavninger med et stort indhold af kalkskaller.

Status:
Den danske Rødliste, næsten truet (NT). Fredet i Danmark.

Trusler:
Vendsyssel-Gøgeurt er en af de få orkidéer i Danmark som er i fremgang.
Den trues af sommerhusbebyggelse.