Sump-Hullæbe
Epipactis palustris f. palustris Crantz 1769

Etymologi:
Epipactis: Plantenavn brugt af den græske filosof og
grundlægger af botanikken Theophrastos, som levede fra
370 til 285 f.Kr. palustris: voksende i sumpe.

Videnskabelige navne:
Serapias palustris
Serapias longifolia L.
Helleborine latifolia F. D.
Helleborine palustris (L.) Schrank

Danske navne:
Sump-Hullæbe 1851
Kær-Hullæbe 1806
Langbladet Hullæbe 1796
Vild Nyserod med hvide Blomster 1688
Vild Nyserod med smalle Blade 1796

Sump-Hullæbe bliver mellem 10 til 40 cm høj, og får fra 4 til 8 lancetformede stængelblade. Der
kommer fra nogle få, til omkring 20 pæne store, næsten duftløse blomster med et eksotisk præg. I de
jyske klitlavninger er der en klittype, der normalt kun bliver mellem 10 og 20 cm høj. Sump-Hullæbe
har en vidtkrybende jordstængel der kan sætte mange skud, og ofte danner den meget tætte bestande.
Sump-Hullæbe varierer ikke meget, men i visse bestande kan man finde blomster, der er uden det
purpurbrune pigment. Blomsterne er blege gulgrønne, og henføres til tider som formen
Epipactis palustris f. ochroleuca. En anden type er mørk purpurfarvet, og har ofte purpurfarvede
prikker, i randen af den yderste hvide del af læben. Denne type kaldes undertiden
Epipactis palustris f. purpurea.

Biologi:
Der er observeret flere forskellige insekter, som besøger Sump-Hullæbe f.eks. fluer, svirrefluer, biller
og bladhvepse. Insekterne lander på den yderste del af læben, herefter kravler de ind til den inderste
del, for at suge nektar. Når insekterne er færdig med at suge nektar, kravler de baglæns ud fra den
indre del af læben, og ud på den yderste del, som så bøjer lidt nedad. Når insekterne så letter, svipper
yderlæben tilbage, og tvinger insekterne hen imod klæbelegemet som sidder i forbindelse med
støvkøllerne, herved klæber støvkøllerne sig fast på insekterne. Efter denne tur, er insekterne klar
til at bestøve de næste blomster.

Blomstring:
Sump-Hullæbe blomstrer i juli

Biotop:
Den vokser i lysåbne kalkkær og fugtige klitlavninger med et stort indhold af kalkskaller og
strandenge med kalkrig grundvand mellem klipper. Sump-Hullæbe kan også træffes på næsten ren
kalk, med et højt indhold af fugt. Arten er indikator for kalkkær (ekstremrigkær).

Status:
Den danske Rødliste, ikke truet (LC). Fredet i Danmark.
Den er i det meste af landet i tilbagegang.

Trusler:
Den trues af ændringer i landbrugsdriften, f.eks. ophørt græsning, gødskning, afvanding, opdyrkning
og tilplantning. Den øgede mængde næringsstoffer i luften, fra landbruget, og især svineavlerne er
også et problem. Det får de næringskrævende planter til at trives, dermed overskygges de små
lyskrævende planter, som med tiden vil forsvinde.