Skov-Gøgelilje
Platanthera chlorantha (Custer) Reichenbach 1828

Etymologi:
Platanthera: sammensat af de to græske ord, platys samt anthera, som betyder hhv. bred og støvknap (med bred støvknap) henviser til de to støvknaprum der er adskilt. chlorantha: henviser til de grønlige blomster.

Videnskabelige navne:
Orchis bifolia
Orchis montana auct.
Habenaria chloroleuca
Habenaria montana
Platanthera bifolia subsp. chlorantha (Custer) Rouy.
Platanthera montana Rchb.

Danske navne:
Grønlig Gøgelilje 1888, Skov-Gøgelilje 1873
Grønlig Fladknap 1851

Navnene nedenfor gælder for de tre taxa i
slægten Platanthera (Gøgelilje).
Kukkerblomst 1943, Natfiol 1943, Hvid Præstepintel 1928,
Aftenbakke 1920, Gøgelilje 1873, Tobladet Gøgeurt 1860,
Fladknap 1838, Fårebræge 1806, Hvid Gøgsurt 1806,
Tobladet Horndrager 1806, Vild Natviol 1804,
Hundenosse(r) 1802, Dansk Hyacint 1795, Dansk Natviol 1795,
Tvebladet Horndrager 1793, Nosseurt 1787, Natviol 1775,
Vild Gøgeurt 1775, Gilleurt 1769, Gøgsgrå 1769,
Hvid Gøgs-Urt med Lilie-Convalblade 1769, Hvid Nyseurt 1769,
Ref Nosser 1769, Rævnosser 1796, Tobladet Kukkerurt 1796,
Vorherres Får 1769, Giljeurt ca. 1700, Hvid Gøgeurt 1688,
Røwnosser 1659, Gøgsgrød, Gøgebid, Gøgsbid, Rævenosse(r),
Nossurt, Gilliurt og Gilleurt.

Skov-Gøgelilje blev først adskilt som en selvstændig art langt ind i 1800-tallet. Darwin var en af de
første, som gjorde opmærksom på at der var små, men afgørende morfologiske forskelle på
Bakke-Gøgelilje og Skov-Gøgelilje. Han gjorde også opmærksom på, at blomstringstidspunktet var
forskelligt hos de to arter. De faktorer var med til at fastslå, at Skov-Gøgelilje skulle betragtes som en
selvstendige art.

Beskrivelse:
Skov-Gøgelilje bliver som regel mellem 25 og 40 cm høj, og har ved grunden to store ægformede
blade. Den får fra 8 til 25 hvide til grønlige blomster. Skov-Gøgelilje kan let blive forvekslet med
Platanthera bifolia Bakke-Gøgelilje, da de ligner hinanden meget. De to arter kan desuden vokser på
samme biotop, endda ofte side om side. Skov-Gøgelilje kendes ved at de to støvknaprum sidder langt
fra hinanden, og er nedadtil divergerende. Hos Bakke-Gøgelilje sidder støvknaprummene forholdsvis
tæt ved siden af hinanden, og de er parallelle. Blomstringstidspunktet er også forskellig fra
Bakke-Gøgelilje, men ikke fra Langsporet Gøgelilje.

Biologi:
Bestøvningen hos Bakke-Gøgelilje er specialiseret til bestemte insekter. Det skal være insekter
som kan stå stille i luften, har en lang snabel, en god lugtesans samt et godt syn. Kun insekter som
aften- og natsværmere opfylder disse krav til at kunne bestøve blomsterne. Sværmerne kan lugte de
kraftig kaprifolie duftende blomster på lang afstand. Blomsterne dufter kraftigst om aftenen og tidligt
om morgenen, om dagen dufter de kun svagt. Derudover er blomsterne hvide, så sværmerne lettere
kan se dem i tusmørket. Sværmerne kan ikke lande på blomstens læbe, da den er meget smal og
hænger nedad. Læben er mere til at lede sværmerens snabel hen til den nektarfyldte sporens munding,
hvor sværmeren står stille i luften på svirende vinger og suger nektar. Her vil sværmerens øjnene kommer i berøring med støvkøllernes klæbelegeme, som så klæber sig fast på øjnene. Støvkøllerne vil efter kort tid krumme fremad, så de passer til at bestøve den næste blomst de besøger.

Blomstring:
Skov-Gøgelilje blomstrer i juni og starten af juli.

Biotop:
Den findes især i lysåbne løvskove, løvskove på plastisk ler,
kalkrige overdrev med spredte træer og buske, lysåbne overdrev med sur jordbund og klippeløkker.

Status:
Den danske Rødliste, ikke truet (LC). Fredet i Danmark.

Trusler:
Den lider af nåletræsbeplantning, samt overdrevenes tilbagegang.