Langsporet Gøgelilje
Platanthera bifolia (Linné) L.C.M. Richard subsp. latiflora
(Drejer) B. Løjtnant 1978

Etymologi:
Platanthera: sammensat af de to græskeord, platys
samt anthera, som betyder hhv. bred og støvknap (med
bred støvknap) henviser til de to støvknaprum der er
adskilt. bifolia: som betyder tobladet, og hentyder til de
to store løvblade. latiflora: hentyder til aksets spredte
blomster.

Videnskabelige navne:
Orchis bifolia
Platanthera solstitialis f. densiflora
Platanthera solstitialis f. patula
Platanthera solstitialis
Platanthera latifolia
Platanthera densifolia
Platanthera patula
Habenaria bifolia (L.) R. Br.

Danske navne: Vellugtende Gjøgelilie 1888,
Langsporet-Gøgelilje og Vellugtende Fladknap 1851.

Navnene nedenfor gælder for de tre taxa i
slægten Platanthera (Gøgelilje).
Kukkerblomst 1943, Natfiol 1943, Hvid Præstepintel 1928,
Aftenbakke 1920, Gøgelilje 1873, Tobladet Gøgeurt 1860,
Fladknap 1838, Fårebræge 1806, Hvid Gøgsurt 1806,
Tobladet Horndrager 1806, Vild Natviol 1804,
Hundenosse(r) 1802, Dansk Hyacint 1795, Dansk Natviol 1795,
Tvebladet Horndrager 1793, Nosseurt 1787, Natviol 1775,
Vild Gøgeurt 1775, Gilleurt 1769, Gøgsgrå 1769,
Hvid Gøgs-Urt med Lilie-Convalblade 1769, Hvid Nyseurt 1769,
Ref Nosser 1769, Rævnosser 1796, Tobladet Kukkerurt 1796,
Vorherres Får 1769, Giljeurt ca. 1700, Hvid Gøgeurt 1688,
Røwnosser 1659, Gøgsgrød, Gøgebid, Gøgsbid, Rævenosse(r),
Nossurt, Gilliurt og Gilleurt.

Der findes to underarter af Platanthera bifolia i Danmark.
Platanthera bifolia subsp. bifolia (Bakke-Gøgelilje) og
Platanthera bifolia subsp. latiflora (Langsporet Gøgelilje). I 1842 blev S. Th. Drejer klar over at der
var tale om to taxa af Bakke-Gøgelilje, men opdagelsen vandt ikke indpas dengang, og blev sidst
omtalt i en dansk flora i 1886. Opdagelsen kom først frem igen, da Bernt Løjtnant studerede
Platanthera bifolia i midten af 1970’erne.

Beskrivelse:
Langsporet Gøgelilje bliver som regel mellem 25 og 50 cm høj, og har ved grunden to store
ægformede blade. Langsporet Gøgelilje kan bestemmes ved at sporen, ofte er mere end dobbelt så
lang som frugtknuden. Hos Bakke-Gøgelilje er sporen derimod ofte mindre end dobbelt så lang som
frugtknuden. Sammenlignet med Bakke-Gøgelilje sidder blomsterne i akset mere spredt,
derudover er Langsporet Gøgelilje almindeligvis mere elegant. Blomstringstidspunktet samt valg af
voksested, er også forskellige hos de to underarter. De to underarter af Platanthera bifolia kendes
fra Platanthera chlorantha Skov-Gøgelilje, ved at de to støvknaprum sidder forholdsvis tæt og
parallelle. Hos Platanthera chlorantha sidder støvknaprummene langt fra hinanden, og de er ikke
parallelle, men nedadtil divergerende.

Biologi:
Der vides ikke så meget om bestøvningsbiologien, da det stort set kun er i Danmark at
Platanthera bifolia er delt op i to underarter. Man ved at de to underarter af Bakke-Gøgelilje, er ret
specialiseret til i hvert fald de to insektfamilier, aftensværmere (Sphingidae) og ugler (Noctuidae).
Det er ikke undersøgt om der er forskel på hvilken af de to insektgrupper, der bestøver de to
underarter særskilt. Platanthera bifolia subsp. latifolia appellere muligvis mest til aftensværmer, da
blomsterakset er spredtblomstret og blomsternes spore er længere, men det udelukker i sig selv ikke
at ugler kan suge nektar hos den. Om blomsternes duft er forskellige og dermed kan have en
betydning, ved jeg ikke.

De to sommerfuglefamilier fouragere på forskellige vis.
Begge familier har en god lugtesans samt et godt syn, og kan dermed lugte de kraftig kaprifolie
duftende blomsterne på lang afstand. Blomsterne dufter kraftigst om aftenen og ud på natten til tidlige
om morgen, om dagen dufter de kun svagt. Derudover er blomsterne hvide, så sommerfuglene lettere
kan se dem i mørket. For at kunne suge nektar fra de langsporede planter, skal insekterne være
udstyret med en ret lang sugesnabel. Aftensværmerne søger føde, ved at stikker deres snabel ind i
blomstens spore, for at suge nektar imens står de stille i lufte på svirende vinger. Når de er færdig
med at suge nektar i en blomst, flyver de videre til den næste blomst i akset.
Når uglerne lander på blomsteraksene, griber de fast med benene, mens de holder sig oppe på
svirende vinger, hvorefter de stikker snablen ind i blomstens sporen og suger nektar. Når de skal
videre til en anden blomst, kravler de nærmes rund fra blomst til blomst, samtidig med at de svirer
med vinger. Mens de to sommerfuglefamilier søger efter føde, kommer deres snabel i berøring med
støvkøllernes klæbelegeme, som så klæber sig fast på snablen. Støvkøllerne vil efter kort tid krumme
fremad, så de passer til at bestøve den næste blomst.

Blomstring:
Langsporet Gøgelilje blomstrer fra først i juni til midten af juli, ca. 2 uger tidligere end Bakke-Gøgelilje.

Biotop:
Langsporet Gøgelilje findes i lysåben løvskov og løvskov på plastisk ler.

Status:
Den danske Rødliste, moderat truet (EN). Fredet i Danmark.

Trusler:
Den trues af ændringer i skovdriften, især nåleskovsbeplantning og mangel på lysåbne løvskovspartier,
men også rabatslåning samt sprøjtning langs skovveje.