Først i 1990'erne da man kunne undersøge planterne ved at se på DNA, blev Bakke-Gøgeurt flyttet fra
slægten Orchis til Neotinea.

Det var lidt af en sensation, da der i 1999 blev fundet en bestand af Bakke-Gøgeurt på en ny lokalitet i
Himmerland, hidtil har der kun været en lokalitet tilbage i Danmark. Det underlige ved den nye lokalitet
er, at planterne blomstrer ca. 1 måned senere end på den gamle lokalitet. Det menes at Bakke-Gøgeurt
på nogle lokaliteter igennem århundrede, er blevet udsat for tidlig høslæt, Derved var det kun de
planter, der genetisk er sent blomstrende der har klarede sig på disse steder, og derfor er de med årene
blevet begunstiget. Den nye lokalitets beliggenhed har måske også en lille betydning, da
Bakke-Gøgeurt her vokser på en østnordøst eksponeret skrænt. På sådan en skrænt er der kun sol om
formiddagen, og da nattetemperaturen er rimelig lav, når skrænten ikke at blive opvarmet så meget,
som en vest- eller sydvendt skråning. Den sent blomstrende Bakke-Gøgeurt er desuden lidt større, og
har flere blomster end den tidligt blomstrende. Der er lidt tvivl om den nye sent blomstrende bestand
skal henføres til varieteten Neotinea ustulata L. var. aestivalis Kümpel. Den adskiller sig netop
ved at være senere blomstrende, og de større planter med flere blomster.

Beskrivelse:
Bakke-Gøgeurt er en fin lille plante, der bliver fra 10 til 25 cm høj. Den får mellem 3 og 6 blade uden
pletter, der er samlet i en roset. Bladene i rosetten er fra oprette til udstående. Blomsterstanden er et
cylindrisk aks, som har mellem 20 og 70 små tætsiddende blomster. Ved læbens grund er der en dyb kløft på langs, som fører op til sporemundingen. Læbens farve er hvid med røde pletter. De fem blosterbladene er samlet i en hjelm, som hos de øverste unge blomster er mørkerøde, og ved de ældre
blomster lyserøde til hvide. Helt hvidblomstrende planter kan i sjældne tilfælde også optræde. De to
støvknaprum er hos Bakke-Gøgeurt gule.

Biologi:
Bakke-Gøgeurt formerer sig sandsynligvis udelukkende ved hjælp af insekter. Den bestøves
af snyltefluearter der tiltrækkes af hjelmens mørkerøde farve. Insekterne sætter sig med hovedet
nedad på blomsterknopperne i toppen af akset. Derefter åbner de blomstens hjelm og stikker snablen
ind i sporen for at suge nektar, men bliver snydt da der ikke er nogen nektar at hente. Kun blomsterne
får noget ud af besøget, da støvkøllerne bliver afsat på insekternes stive snabel, Når så insekterne flyver
til de næste blomster, vil de afsætte pollen på de nye blomsters støvfang, og dermed bestøve dem.

Blomstring:
Den tidlige form blomstrer fra sidst i maj til midten af juni. Den sent blomstrende kan ses i
blomst fra slutningen af juni til ind i juli.

Biotop:
Den vokser på kalkrig overdrev med spredte træer og buske.

Status:
Den danske Rødliste, sårbar (VU). Fredet i Danmark.

Trusler:
Den trues af ændringer i landbrugsdriften som ophørt græsning, gødskning, samt opdyrkning af
overdrevene. Den øgede mængde næringsstoffer som kommer med luften fra blandt andet landbruget,
og især svineavlerne, får biotoperne til at gro til med næringskrævende planter. Efter en årrække bliver
de små og lyskrævende planter udkonkurreret af de næringskrævende og høje planter.