Storblomstret Hullæbe blev først beskrevet i 1921 som en ny art, og det var så sent som i 1953 det
blev påvist at denne art vokser i Danmark. Arten er sikkert blevet overset eller blevet forvekslet
med Skov-Hullæbe. Man kan undre sig over at Storblomstret Hullæbe, ikke er opdaget noget før i
Klinteskoven på Møn, da skoven hvert år tiltrækkes af mange botanikere. I 1998 blev der fundet et
par planter på Møn, der kunne ligne den Tyske underart Epipactis leptochila subsp. neglecta, men
ved nærmere undersøgelser viste det sig at der muligvis er tale om en krydsning mellem
Epipactis leptochila og Epipactis helleborine ?

Beskrivelse:
Storblomstret Hullæbe er den størst blomstrende Hullæbe i Danmark. Planten bliver fra 30 til 60 cm
høj, og får fra 3 til 8 stængelblade. Den får fra nogle få til over 25 noget ensidige store blomster,
som kun er svagt duftende. Blomsterne er for det meste grønne med en smule rosa på læben, men i
slutningen af 1990’erne blev der på Falster fundet en spændende bestand hvor blomsterne havde rosa kronblade og læber.

Biologi:
Storblomstret Hullæbe er selvbestøvende. Da rostellum mangler, sker bestøvningen ved at polinierne
smuldre, og drysser uhindret ned på støvfanget.

Blomstring:
Storblomstret Hullæbe kan ses blomstrende i juli.

Biotop:
Den vokser i bøgeskove på kalkrig bund og lysåbne løvskove ofte langs skovveje og i slugter langs vandløb.

Status:
Den danske Rødliste, sårbar (VU). Fredet i Danmark.

Trusler:
Storblomstret Hullæbe trues af nåleskovsbeplantninger og rabatslåning langs skovvejene. Den lider også lidt af fanatiske orkidésamlere.