Nikkende Hullæbe
Epipactis phyllanthes G.E. Smith 1852

Etymologi: Epipactis: Plantenavn brugt af den græske
filosof og grundlægger af botanikken Theophrastos, som
levede fra 370 til 285 f.Kr. phyllanthes, hentyder til læbens blosterbladsagtige form.

Videnskabelige navne:
Serapias latifolia
Epipactis persica (Soó) Nannfeldt p.p.
Epipactis helleborine ssp. confusa (D.P.Young) Sunderm.
Epipactis confusa D.P.Young
Epipactis leptochila
Epipactis microphylla
Epipactis microphylla varians Irm.
Epipactis helleborine var. varians, D.P.Yng. sen.auct. sca.
Epipactis phyllanthes var. pendula
Epipactis viridiflora

Danske navne:
Liden Hullæbe 1950
Glat Hullæbe
Bred Hullæbe 1922
Grønblomstret Hullæbe 1888
Bredbladet Huullæbe 1793
Vild Nyserod 1767
Vild Nyserod med brede Blade 1688

Nikkende Hullæbe har været kendt i Danmark længe, men er blevet forvekslet med nærtstående arter,
især Skov-Hullæbe. I 1953 blev de Danske planter beskrevet af D. P. Young, som delte dem i to
taxa, Nikkende Hullæbe Epipactis phyllanthes var. pendula med to populationer, hhv. i
Stouby Skov og Dyreborg Skov. De andre populationer blev alle henført til en hel ny art,
Glat Hullæbe Epipactis confusa. Glat Hullæbe havde hovedudbredelsen i Danmark, med mindre
bestande i de tilgrænsende lande. Arten blev desuden opført, som særlig ansvarskrævende.
Glat Hullæbe blev i 1998 af Niels Faurholdt, Henrik Ærenlund Pedersen og Søren Grøntved
Christiansen forkastet, som en selvstændig art. Alle de danske planter, skal nu henføres til den
nordvestlig udbredte art, Nikkende Hullæbe Epipactis phyllanthes.

Beskrivelse:
Nikkende Hullæbe er en meget variabel art, der varierer fra små planter med nikkende halvt lukkede
blomster, til store planter med vidt åbne blomster. Farven på læben kan være fra bleggrøn til lys
purpurrød. Hele planten bliver fra 15 til 60 cm høj, og får fra 3 til 7 stængelblade. Den får fra få til
over 30 noget ensidige blomster.

Biologi:
Nikkende Hullæbe er selvbestøvende. Bestøvningen sker ved at pollinierne smuldre, hvorved pollen
drysser ned på støvfanget.

Blomstring:
Nikkende Hullæbe blomstrer fra midten af juli til august.

Biotop:
Den vokser ofte i slugter med fugtig mørk bøgenaturskov på kalk og næringsrig muldbund.
Ofte er det den eneste plante der vokser på skovbunden. Den kan også træffes i lysåbne løvskove.
Nikkende Hullæbe regnes for at være en god indikator for naturskov.

Status:
Den danske Rødliste, ikke truet (LC). Fredet i Danmark.

Trusler:
Nikkende Hullæbe lider af rabatslåning langs skovvejene, og afvanding samt nåletræsbeplantninger.