Horndrager
Anacamptis pyramidalis (Linné) L.C.M. Richard 1817

Etymologi:
Anacamptis: kommer af det græske ord anakampto
som betyder opadbøjet, og hentyder til de 2 opadbøjet
volde på læbens grund.
pyramidalis: navnet betyder
pyramideformet, og hentyder til aksets form.
Horndrager: Det danske navn sigter til den lange tynde
hornlignende spore.

Videnskabelig navn:
Orchis anacamidalis
L.

Danske navne:
Horndrager
1934
Pyramide Horndrager
1922
Pyramideformet Horndrager 1856
Pyramideakset Gøgeurt
1854
Pyramideakset Horndrager
1851
Pyramidalsk Horndrager
1793
Møns Klinteskov, 25. juni 2002

Horndrageren er en plante der sandsynligvis er kommet til Danmark i lindetiden (en varmeperiode for
ca. 6000 år siden). Den har overlevet til i dag på varme beskyttede steder med de rette biologiske og
klimatiske forhold. I dag skal man et godt stykke ned i Europa eller til England for at finde
Horndragers hovedudbredelsesområde.

Beskrivelse:
Horndrager er en slank plante, der bliver fra 20 til 40 cm høj. Den får 4 til 10 blade som er linie- til
lancetformede, hvoraf de øvre blade er støttebladslignende. Horndragers blade kommer frem om
efteråret, og overvintre til den kommende sommer.
Lige før eller under blomstringen visner bladene.
Blomsterakset er først pyramideformet, senere
bliver det mere ægformet. Blomsterfarven er fra
blegrød til purpurrød, men i sjældne tilfælde kan den også
optræde med hvide blomster. Læben er
delt i 3 tydelige flige, der er omtrent lige store. Ved læbens
grund er der 2 volde, der fører ind til
sporens munding. I forlængelse af læben sider den nektarløse
spore, som er krum og meget tynd,
og længere end frugtknuden.

Biologi:
Det er dag- og natsommerfugle der bestøver Horndrager. Sommerfuglene lokkes af
blomsternes duft og farve. Når en sommerfugl sætter sig på en blomst for at suge nektar, vil den få

ført snabelen hen til sporemundingen af de to volde ved læbens grund. Når sommerfuglens snabel
bliver stukket ind i sporen for at suge nektar, bliver sommerfuglen snydt, da der ikke er noget nektar.
Til gengæld klæber de to støvkøller sig fast til snabelen (med et specielt formet fælles klæbelegeme),
hvorefter de krummer fremad og ud til siderne. Hvis sommerfuglen sætter sig på en anden blomst,
vil støvkøllerne være rettet så de passer til at ramme støvfanget, og dermed bestøve blomsten.

Blomstring:
Horndrager blomstrer i juli.

Biotop:
Horndrager vokser på
kalkrige overdrev med spredte træer og buske.

Status:
Den danske Rødliste, sårbar (VU). Fredet i Danmark
.

Trusler:
Den har været truet af manglende græsning på dens voksesteder. Hvis græsningen ophøre vil
biotopen hurtig gro til, først med høje urter, senere vil buske og træer overtage området, og
Horndrager vil for længst være forsvundet. I slutningen af 1980’erne var den næsten forsvundet fra
Møn, på grund af tilgroning. Efter at der blev lavet naturpleje i området, har bestanden af Horndrager
det godt. Den har tidligere lidt meget af fanatiske orkidésamlere, men i dag 2006 er problemet
heldigvis mindre.

______________________________________________________________________________________________
Til forsiden