Hjertelæbe
Hammarbya paludosa (Linné) Kuntze 1891

Etymologi:
Hammarbya: Linné’s landsted, Hammarby ved
Uppsala. paludosa: voksende i sumpe.

Videnskabelige navne:
Ophrys paludosa L.
Orchis paludosa L.
Malaxis paludosa (L.) Swartz

Danske navne:
Sump-Mygblomst 1907
Femkantet Mygblomst 1878
Sump-Hjertelæbe 1851
Hjertelæbe 1821
Moseløg 1818
Femkantet Hjertelæbe 1806
Kær-Kløftlæbe 1804
Femkantet Fliglæbe 1796
Kær-Fliglæbe 1793

Hjertelæbe er en meget lille og uanselig gulgrøn plante, som kun bliver mellem 5 og 15 cm høj.
Den kan være meget svær at få øje på, også selv om vegetationen er ret lav og sparsom på dens
voksesteder. Hjertelæbe har ikke mange rødder, og er derfor meget afhængig af sit samliv med
svampe (mykorrhiza), til at optage næring. For at kompensere for de manglende rødder, har
Hjertelæbe stængelknolde (pseudobulber), som bruges til at lager vand og næring hvis der bliver for
tørt på voksestedet. Der er to stængelknolde som sidder over hinanden, den nederste knold har givet
næring til årets plante. Den øverste knold som er omkranset af plantens 2 til 3 blade, er oplagring til
næste års skud. Hjertelæbe er derfor det nærmeste, vi i Danmark kommer på en epifytiske orkidé.
Hjertelæbe er også karakteristisk, ved at der dannes yngleknopper i bladenes kanter. Når bladene
visner, falder yngleknopperne af, hvorefter de kan blive til nye planter. Blomsterne er meget små, og
er specielle ved at de ikke vender på hoved, da stilken er snoet en hel omgang (de fleste danske
orkidéers blomster vender på hoved, da frugtknuden eller stilken er snoet en halv omgang).

Biologi:
Der vides ikke meget om bestøvningsforholdene hos Hjertelæbe, men meget små fluer (Diptera),
menes at bestøve de små blomster.

Blomstring:
Hjertelæbe blomstrer fra juli til august.

Biotop:
Hjertelæbe vokser i sure samt næringsfattige moser med hængesæk og
fugtige, sure og næringsfattig klitlavninger.

Status:
Den danske Rødliste, næsten truet (NT). Fredet i Danmark.

Trusler:
Tørvemoserne er meget sårbare over for vandstandssænkning, samt den øgede mængde
næringsstoffer fra blandt andet landbruget og især svineavlerne. Disse to faktorer giver betingelser for
tilgroning af tørvemoserne. Menneskers færden på mosefladen er også skadelig, især da Hjertelæbe
meget let overses. Bortgravningen af Sphagnum til surbundsplanter og potteplanter har også gjort
meget stor skade, da store dele eller hele moser forsvinder.