De meget smukke strandoverdrev høre til de artsrigeste naturtyper i Danmark. Der er ofte
en glidende overgang mellem strandeng og -overdrev så det kan være lidt vanskelig at
afgøre om hvilken naturtype man står på. Strandoverdrev ligner meget indlandsoverdrev,
men adskiller sig ved at de er let saltpåvirkede.
De få historiske strandoverdrev og indlandsoverdrev der er tilbage i dag, er skabt af
århundredets ekstensiv græsning med husdyr som f.eks. kvæg og heste. I gamle dage var
gårdene almindeligvis samlet i små landsbyer. Uden for landsbymarkerne lå de udyrkede
områder som overdrev (udmark) og eller skov samt eng. Strandoverdrevene var fælles
eventuelt for flere landsbyer og anvendes til kontinuerlig græsning. Da de stavnsbunden
bønder for ca. 200 år siden fik deres frihed, var der mange der flyttede fra landsbyerne
ud i det åbne land, det bevirkede at store dele af overdrevene blev opdyrket.
Med det moderne landbrug i dag, er der ikke meget plads tilbage til de gamle driftformer.
En del strandoverdrev er groet til da husdyrene kom på stald (hvor mange tilbragte hele
deres liv), derved var der ikke nogen husdyr til at opretholde den lave vegetation. Andre
steder skulle strandoverdrevene udnyttes bedre, hvorved de blev gødsket, (mange af de
planter der er knyttet til strandoverdrev tåler ikke gødning) endelig er der strandoverdrev
der er blevet til sommerhusbebyggelse.
På saltpåvirkede overdrev og høje enge kan man være heldig og finde,
Salep-Gøgeurt og Ægbladet Fliglæbe.
