Fra gammel tid har der i Danmark været driftformer som har skabt helt specielle
lysåbne skovbiotoper. Disse meget stemningsfulde og smukke skove har
begunstiget en hel del planter og dyrearter.
Græsningsskov også kaldet overdrevsskov er fra gammel tid et af de steder
hvor husdyrene gik og græssede. Bønderne fik dog omkring år 1800 forbud
mod at lade deres dyr græsse i skoven, da skoven på det tidspunkt næsten var
forsvundet i Danmark.
Stævningsskov også kaldet gærdselsskov, stubhave, lavskov, kæppeskov og
løveng er skov hvor bønderne før i tiden fældede tynde kæppe og stammer, som
kom fra stødskud. Kæppene og stammerne blev bl.a. brugt til at lave risgærder
(hegn) af. De blev fældet et lille stykke over jorden, herefter der gik fra 10 til 60 år
hvor man på ny skar træerne ned, alt efter hvilken træart der var tale om.
Efterhånden fik skoven sit karakteristiske udseende, hvor træerne havde mange
tynde stammer. Disse meget stemningsfulde, smukke og frodige skove har
begunstiget en hel del planter og dyrearter. Før landboreformen 1750 til 1850
var stævningsskov vidt udbredt i Danmark. I dag er der kun meget få
stævningsskove tilbage, og det er kun i kræft af naturbevaring hvor man har
stævningsdrift i skoven, at de sidste rester af den ældgamle skovdrift er bevaret.
Stævning er den ældste form for skovdrift der kendes fra Danmark. De ældste
fund der kan lede tankerne hen imod stævningsdrift, er fra Åmosen. Her har man
fundet fiskeruser som er mellem 5000 og 4000 år f. Kr. Ved Røsnæs har man lige
fundet et helt nyt fiskerianlæg som er fra ca. 5000 f. Kr. Driftsformen havde
sandsynligvis den største udbredelse mellem 1400 til 1800-tallet. I visse skove
kan man stadigvæk se rester af den for længst opgivne stævningsdrift.
Nogle skove er fra naturens side lysåbne.
Hvor kalken ligger lige under jordlaget trives bøgetræerne dårligt. Træerne
bliver ofte krogede og ikke ret store, da de lider af misvækst. På grund af den
store mængde kalk i jorden, har træerne svært ved at optage tilstrækkeligt med
jern til at producerer klorofyl. Træernes blade er derfor gulgrønne og dårligt
udviklet. I askeskove findes der en meget stor rigdom af urter, der nyder godt af
det lysåbne miljø. Ask findes ofte på næringsrig fugtig muldbund.
På grund af de specielle forhold i disse lyse skove, findes der her en utrolig stor
artsrigdom af planter, svampe og dyr.
Orkidéarter det er muligt at finde på biotoperne er følgende:
Fruesko, Rød Skovlilje, Sværd-Skovlilje, Hvidgul Skovlilje, Rød Hullæbe,
Skov-Hullæbe, Storblomstret Hullæbe, Nikkende Hullæbe, Ægbladet Fliglæbe, Langspore Gøgelilje, Skov-Gøgelilje, Skov-Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt,
Stor Gøgeurt og Flueblomst.
